Beskrivelse
Kickstart cykelsæsonen under den spanske sol
Der findes næsten ikke et bedre sted at starte cykelsæsonen end Altea og Calpe. Her venter perfekte asfaltveje, spektakulære bjergpas, hyggelige caféstop og et klima, hvor foråret allerede er kommet.
Tag med Belgian Cycling Club til et af Europas mest populære cykelområder, hvor vi kombinerer fantastiske cykeloplevelser med hyggeligt fællesskab, god mad og afslappet stemning.
Uanset om du drømmer om at erobre Coll de Rates, nyde udsigten fra Aitana eller bare cykle langs Middelhavet i godt selskab, får du en uge fyldt med oplevelser.
Hos os handler det ikke om at køre stærkest – men om at få de bedste oplevelser på cyklen.
Vi gør det nemt
Du skal bare booke din flybillet – resten klarer vi.
- Transport mellem Alicante Lufthavn og hotel.
- Mulighed for cykeltransport fra Danmark.
- Daglige guidede ture.
- Fuld pension.
- Cykelværksted.
- Aflåst cykelkælder.
- Vask af cykeltøj.
- Dansk rejseleder under hele opholdet.
Så kan du koncentrere dig om det vigtigste – at nyde cyklingen.
Vi gør det nemt og fleksibelt for dig
Vi tilbyder fleksible ankomst- og afrejsedage, så du kan sammensætte rejsen, så den passer bedst til dig.
Vi har værelser fra fredag den 12. marts til søndag den 21. marts, og du vælger selv, hvilken dag du ønsker at ankomme og rejse hjem.
Vi sørger for transport til og fra Alicante Lufthavn – vi skal blot bruge dit flynummer og ankomsttidspunkt.
PRIS
5 dage på delt dobbeltværelse: kr. 5.950,-
7 dage på delt dobbeltværelse: kr. 6.950,-
5 dage på enkeltværelse: kr. 8.200,-
7 dage på enkeltværelse: kr. 9.950,-
Depositum: Ved reservation betales kr. 2.500,-. Restbeløbet forfalder 8 uger før afrejse.
FLY
Du kan flyve direkte til Alicante fra både Billund og Aarhus Lufthavn med Norwegian.
Fra København flyver både SAS, Norwegian og Ryanair med flere ugentlige afgange.
Du booker selv din flybillet. Vi skal blot have dit flynummer og ankomsttidspunkt, så sørger vi for transporten til Hotel Cap Negret.
Ønsker du hjælp til at finde eller booke den bedste flyafgang, hjælper vi naturligvis gerne.
CYKELTRANSPORT
Vi tilbyder cykeltransport på denne rejse. Cyklerne transporteres sikkert til Spanien i en lukket kassevogn og pakkes i cykelkasser. Du skal blot afmontere pedalerne – så klarer vi resten.
Der er opsamling ved København og Silkeborg cirka 3 dage før afrejse, og cyklerne er tilbage i Danmark cirka 2 dage efter hjemkomsten.
Pris: kr. 1.300,- pr. cykel inkl. en mindre taske til hjelm og cykelsko.
Ønsker du i stedet at tage din egen cykel med på flyet, er der et transporttillæg på kr. 450,- for transport af cyklen mellem Alicante Lufthavn og Hotel Cap Negret (tur/retur). Tillægget opkræves af det lokale busselskab.
Når du tilmelder dig, må du gerne skrive i kommentar feltet om du ønsker:
- Enkelværelse eller delt dobbeltværelse
- Cykeltransport

















