TAG MED BELGIAN CYCLING CLUB TIL FLANDERN

Vores cykelrejser til Flandern er for cykelentusiaster, som vil udfordre sig selv på de flamske brosten og veje – men som også gerne vil se, hvad Belgien ellers byder på af kulturelle seværdigheder. Foruden cykling er belgierne vilde med god mad og gode øl. En rejse med os til Flandern byder på det bedste fra begge verdener. Eksempelvis ved at vi på turen besøger et traditionelt belgisk bryggeri, et professionelt cykelhold eller en cykelfabrik. En cykelrejse til Flandern kan det hele.

Noget af det, der er unikt ved Belgien, er blandt andet, at man kan cykle helt ind i storbyerne. Så det er også oplagt at vi integrere dette i vores rejser.

VI BRÆNDER FOR BELGIEN OG BELGISK CYKELKULTUR

“Jeg brænder for Belgien og belgisk cykelkultur og har selv boet i Flandern i otte år under min cykelkarriere. Det er jo også derfor, min forretning hedder Belgian Cycling Club. Da der opstod en mulighed for at indgå samarbejde med turistrådet i Flandern, var jeg selvfølgelig klar med det samme.

Selvom jeg allerede har en del kontakter indenfor den belgiske cykelverden, giver samarbejdet med turistrådet mig nogle nye muligheder – både i forhold til cykling og øvrige oplevelser. På den måde kan jeg nu tilbyde nogle endnu federe rejser og events.”

– Allan Johansen, ejer og stifter af Belgian Cycling Club

Belgian Cycling Club arrangerer unikke cykelrejser til Flandern i det nordlige Belgien i samarbejde med Flanderns turistråd, Visit Vlaanders, som tilbyder skræddersyede cykelrejser til cykelområdet over alle cykelområder.

BELGIERNE HAR EN STOR PASSION FOR CYKLING

Det var netop her i det flamske terræn, at den danske landevejsmester fra 2006, Allan Johansen, gang på gang sled og led i modbydelige snestorme, orkanagtige sidevinde og på morderiske stigninger på brosten. Alligevel skabte de mange lidelser på landevejene en stor kærlighed til både Belgien og landets strabadser.

“Cykelkulturen i Belgien er helt speciel. De har en kæmpe passion for cykling. Allerede i november skriver aviserne om hvordan rytterne træner. Det er ikke kun stjernerne, som belgierne er passionerede for. Det er også almindelige cyklister” forklarer Allan Johansen, der i dag har lagt karrieren som professionel cykelrytter bag sig. Han har dog ikke sluppet sin passion for cykling og Belgien; tværtimod.

VORES TURE TIL FLANDERN

Belgian Cycling Club nåede at afvikle en enkelt grupperejse til Flandern i 2019 – forud for samarbejdet med turistrådet, og inden pandemien satte en kæp i hjulet for rejsemulighederne.

I efteråret 2021 var vi på en rejse til Flandern i forbindelse med VM i landevejscykling.

I 2022 var vi i forbindelse med Flandern rundt på cykelrejse til Flanderen i foråret.

Vi gentager naturligvis succesen med Flandern rundt igen 2023.

Belgian Cycling Club er cykling for alle

Vi tilbyder cykelrejser til flere forskellige spændende destinationer. Hver destination har sine hyggelige kendetegn og gode udfordringer til benene.

Drømmer du om at komme på cykelrejse til andre destinationer og/eller cykelløb end dem, du finder her på siden, så arrangerer vi også skræddersyede grupperejser for både virksomhed og klubber. Tag endelig kontakt til os for at høre mere.