HASSELNØD-BJERGENE – AUTENTISK CYKLING I CATALONIEN
Området omkring Reus, Tarragona og Cambrils byder på et imponerende og varieret cykelterræn.
Fra hotellet kan vi cykle direkte fra Middelhavets kyst og ind i det smukke bagland, hvor rolige veje fører os gennem hasselnøddeplantager, vinmarker og små catalanske bjerglandsbyer.
Terrænet byder på alt fra bølgende veje og mindre bakker til længere bjergstigninger og fantastiske, snoede nedkørsler.
Området er endnu ikke blevet overrendt af cykelturister. Derfor oplever vi ofte meget lidt trafik og har de smukke veje næsten for os selv.
På turene kan du blandt andet glæde dig til:
- Rolige og velholdte cykelveje
- Smukke bjergstigninger
- Lange og snoede nedkørsler
- Hasselnøddeplantager og vinmarker
- Autentiske catalanske landsbyer
- Flotte udsigter over bjergene og Middelhavet
- Hyggelige kaffe- og frokoststop
Ruterne tilpasses gruppernes niveau og dagens vejr. Turene vil typisk være mellem cirka 60 og 120 kilometer, men der vil være mulighed for både kortere og længere ture.
VORES CYKELTURE
Vi har sammensat en række spændende ruter, som viser det bedste af området omkring Cambrils, Reus og Tarragona.
Nogle dage kører vi længere ind i bjergene, mens andre ture går gennem det mere bølgende landskab tættere på kysten.
Der bliver mulighed for at udfordre sig selv på områdets stigninger, men du behøver ikke være bjergged eller supermotionist for at deltage.
Vi har forskellige grupper, så alle får en god oplevelse – uanset om du ønsker en social tur med tid til at nyde udsigten, eller du gerne vil udfordre benene lidt ekstra.
Du modtager desuden GPX-filer til turene, så du har ruterne på din egen cykelcomputer.
HOTEL ESTIVAL CENTURIÓN
Under opholdet bor vi på det 4-stjernede Hotel Estival Centurión, som ligger direkte ud til stranden i Cambrils. Her vågner du til lyden af Middelhavet, og efter dagens cykeltur kan du slappe af ved poolen eller nyde en gåtur langs den hyggelige strandpromenade.
Hotellet er moderne og komfortabelt med lyse værelser, en stor buffetrestaurant med middelhavsinspirerede retter samt spa- og fitnessfaciliteter. Den perfekte kombination af aktiv ferie og afslapning.
Fra hotellet har vi et ideelt udgangspunkt for vores daglige cykelture. På få minutter forlader vi kysten og bevæger os ind i det smukke bagland med de rolige veje, hasselnøddeplantager og de imponerende bjerglandskaber, som området er kendt for.
Efter dagens oplevelser samles vi over en god middag, deler dagens historier og nyder den afslappede stemning, som gør en cykelrejse med Belgian Cycling Club til noget helt særligt.
Se mere om hotellet her: Estival Centurión | Estival Group | Web Oficial
DET FÅR DU MED PÅ REJSEN
- Overnatninger på Hotel H10 Cambrils Playa
- Ophold på delt dobbeltværelse
- Halvpension
- Stor morgenbuffet
- Stor aftenbuffet inklusive vand
- Daglige guidede cykelture
- Flere grupper opdelt efter niveau og tempo
- Erfarne guider fra Belgian Cycling Club
- GPX-filer til alle planlagte cykelture
- Transport mellem Barcelona Lufthavn og hotellet ved de anbefalede flyafgange
- Adgang til hotellets cykelstation
- Dansk rejseledelse
- Et stærkt socialt fællesskab
Cykeltransport fra Danmark kan tilkøbes.
PRISER 2027
5 dage på delt dobbeltværelse: Kr. 5.950,-
7 dage på delt dobbeltværelse: Kr. 6.950,-
5 dage på enkeltværelse: Kr. 7.450,-
7 dage på enkeltværelse: Kr. 8.940,-
Depositum
Ved reservation betales et depositum på kr. 2.500 pr. person.
Det resterende beløb betales senest otte uger før afrejse.
Prisen er eksklusive flyrejse og eventuel cykeltransport fra Danmark.
FLY TIL BARCELONA
Du skal som udgangspunkt selv bestille og betale din flyrejse til Barcelona.
Vi anbefaler bestemte flyafgange, som passer med vores fælles transport mellem lufthavnen og hotellet. De anbefalede afgange bliver oplyst i forbindelse med tilmeldingen.
Der er normalt direkte fly til Barcelona fra både København og Billund.
Når du har bestilt fly, skal vi bruge følgende oplysninger:
- Afrejselufthavn
- Ankomsttidspunkt
- Flynummer
- Hjemrejsetidspunkt
- Flynummer på hjemrejsen
Vi sørger herefter for fælles transport mellem Barcelona Lufthavn og hotellet ved de anbefalede ankomst- og afgangstidspunkter.
Ønsker du hjælp til at finde eller bestille en flybillet, hjælper vi naturligvis gerne. Flybilletten afregnes til den gældende dagspris.
CYKELTRANSPORT FRA DANMARK
Du kan tilkøbe transport af din cykel mellem Danmark og Cambrils.
Cyklerne bliver transporteret til Spanien i en lukket varevogn og står sikkert pakket under hele transporten.
Du skal blot:
- Tage pedalerne af cyklen
- Aflevere cyklen på det aftalte opsamlingssted
- Mærke cyklen tydeligt med navn og destination
Der vil være opsamling på Sjælland og i Midtjylland cirka tre til fire dage før rejsens begyndelse.
Cyklerne forventes retur i Danmark cirka to dage efter hjemkomsten.
Pris for cykeltransport
Kr. 1.200 pr. cykel
Prisen inkluderer transport af en mindre taske med eksempelvis hjelm, cykelsko og et sæt cykeltøj.
De endelige opsamlingssteder og tidspunkter bliver sendt direkte til deltagerne inden.
Ønsker du i stedet at tage din egen cykel med på flyet.
Er transporten mellem Barcelona Lufthavn og hotellet (tur/retur) kr. 450,- pr. cykel. Beløbet opkræves af det lokale busselskab.











