Tour de Midtjylland 2027 – En cykeludfordring for alle
Danmarks ultimative cykeludfordring
Tour de Midtjylland 2027 byder på endnu flere muligheder for at opleve noget af Danmarks smukkeste og mest udfordrende cykelterræn. Uanset om du er til lange, krævende distancer, klassisk landevejscykling eller gravel, har vi en udfordring, der passer til dig.
Gran Fondo Midtjylland – 250 km og 3.000 højdemeter
Er du klar til at teste dine grænser?
Vores ultimative udfordring er tilbage i 2027! Hele 250 km gennem det kuperede midtjyske landskab med 3.000 højdemeter og 23 kategoriserede bakker.
Som noget nyt i 2027 bliver de første 120 km kørt som Unsupported.
Det betyder, at de første 120 km af ruten ikke er skiltet. Der vil dog være race marshals med på ruten samt et depot efter 65 km. Når du efter 120 km kommer ind på de øvrige ruter, vil ruten være skiltet resten af vejen.
En udfordring for dig, der elsker lange dage i sadlen og vil prøve kræfter med noget helt særligt.
Landevej – 65, 100 og 140 km
Store cykeloplevelser behøver ikke altid være lange!
I 2027 introducerer vi en helt ny, kortere landevejsdistance på 65 km, så endnu flere kan være med til Tour de Midtjylland.
Du kan også vælge vores klassiske distancer på 100 km og 140 km, hvor du får den perfekte kombination af udfordrende bakker, smukke skove, idylliske søer og fantastiske udsigter over Søhøjlandet.
Uanset hvilken distance du vælger, venter der en fantastisk cykeloplevelse med gode depoter, masser af cykelglæde og hyggeligt fællesskab.
Tour de Midtjylland 2026 Gravel Edition
Tag med på en uforglemmelig rejse gennem det midtjyske landskab omkring Silkeborg – Danmarks outdoor-hovedstad. Her venter snoede skovstier, smukke søer og udfordrende bakker, der giver både puls og udsyn.
Uanset om du jagter fart, fællesskab eller naturens ro, byder ruten på det hele – med et varieret mix af asfalt, grus og skovveje, nøje udvalgt til at give dig den ultimative graveloplevelse.
Gravel – ca. 100 km i Silkeborgs fantastiske natur
Er du mere til grusveje, skovstier og eventyr væk fra asfalten?
Så glæd dig til vores gravelrute på ca. 100 km, der tager dig gennem nogle af de smukkeste naturområder omkring Silkeborg.
Her venter en varieret rute med flotte grusveje, skovområder og masser af naturoplevelser.
Tour de Midtjylland 2027 – én dag, mange udfordringer og cykeloplevelser for alle!
Tour de Midtjylland
Tour de Midtjylland er en unik udfordring, der kombinerer rå styrke og enestående naturskønhed, ruten byder på stejle stigninger, kuperede terræner og vindblæste strækninger, der presser selv de mest erfarne ryttere til det yderste.
Undervejs bliver man belønnet med spektakulære udsigter over Midtjyllands bølgende landskaber, frodige skove og idylliske søer.
Tour de Midtjylland er ikke bare en fysisk udfordring – det er en hyldest til cykelsportens passion og fællesskab. Tør du tage udfordringen op?
Det får du:
- Startnummer med tidstagning
- Kaffe & muffins ved startområdet inden løbet
- Skiltet rute og Race Marchel
- Energidrik, energibar, sodavand, vand, kage og frugt ved depoterne undervejs
- Stadionpølse og kartoffelsalat og øl/sodavand i målområdet efter løbet
- Tour de Midtjylland medalje
- Cykelfest og hygge i målområdet
Start & mål – Belgisk cykelfest i hjertet af Silkeborg
Start og mål er placeret på Søgade 19 i Silkeborg, lige ned til Silkeborg Langsø og med en fantastisk udsigt over vandet.
Hos Belgian Cycling Club elsker vi ikke kun cykling – vi elsker også den helt særlige stemning og det fællesskab, der følger med!
Med inspiration fra de legendariske belgiske cykelløb skaber vi en ægte cykelfest i hjertet af Silkeborg. Efterhånden som rytterne kommer i mål, skruer vi op for hyggen, musikken og den gode stemning på pladsen.
Her er der plads til at dele dagens oplevelser med cykelvennerne, nyde noget godt at spise og drikke og heppe på de sidste ryttere, der krydser målstregen.
Tour de Midtjylland er ikke kun en cykeludfordring – det er en cykelfest, hvor fællesskabet er mindst lige så vigtigt som kilometerne!
Løbsafvikling – Vælg din udfordring
I 2027 kan du vælge mellem fem landevejsdistancer og graveloplevelser, fra den nye korte distance på 65 km til vores ultimative Gran Fondo på 250 km.
Landevej
- 65 km – Medio: Vores nye, kortere distance for dig, der ønsker en fantastisk cykeloplevelse uden alt for mange kilometer.
- 100 km – Medio: En smuk og varieret rute gennem det midtjyske landskab.
- 142 km – Medio Fondo: Til dig, der ønsker lidt ekstra udfordring og flere højdemeter.
- 250 km – Gran Fondo: Danmarks ultimative cykeludfordring med hele 3.000 højdemeter og 23 kategoriserede bakker.
Gravel
- 100 km – Highland Gravel: En fantastisk tur gennem Silkeborgs skove, på smukke grusveje og i det kuperede Søhøjland.
Alle distancer byder på unikke naturoplevelser med smukke søer, dybe skove, udfordrende bakker og masser af cykelglæde.
Skiltning og sikkerhed
Landevejsruterne vil være skiltet, så du nemt kan finde vej gennem det smukke midtjyske landskab.
Bemærk dog, at de første 120 km af Gran Fondo køres som Unsupported. Denne del af ruten er ikke skiltet, men der vil være race marshals med på ruten samt et depot efter 65 km. Når du efter 120 km kommer ind på de øvrige ruter, vil resten af ruten være skiltet.
Vi anbefaler altid, at du downloader din rute til din cykelcomputer inden start. Desværre oplever vi indimellem, at ruteskilte bliver fjernet, og derfor er det en god idé at have ruten med på GPS.
På udvalgte steder, hvor ruterne krydser større veje, vil der være vejvisere, som hjælper deltagerne sikkert videre. Husk dog, at du altid selv har ansvaret for at orientere dig og overholde færdselsreglerne.
Vigtige sikkerhedsregler:
- Cykelhjelm er obligatorisk for alle deltagere.
- Aerobøjler er ikke tilladt.
- Elcykler er velkomne.
- Løbet afvikles på åbne veje, og færdselsloven skal altid overholdes.
Program – Søndag den 6. juni 2027
- Kl. 06.00 og frem til din start
- Kaffe, muffins og udlevering af startnumre. Vi sørger for en hyggelig start på dagen.
- Kl. 06.30 – Gran Fondo Midtjylland (250 km)
- De første ryttere sendes afsted på dagens ultimative udfordring.
- Kl. 10.00 – Medio Fondo (142 km)
- Starten går til en fantastisk tur gennem Søhøjlandet.
- Kl. 10.30 – Highland Gravel (100 km)
- Gravelrytterne sendes ud på eventyr i Silkeborgs smukke natur.
- Kl. 11.00 – Medio (100 km)
- Starten går til den klassiske 100 km-distance.
- Kl. 11.20 – 65 km – Ny distance i 2027
- Kl. 14.00 – De første ryttere forventes i mål
- Vi byder velkommen med god stemning og masser af cykelhygge.
- Fra kl. 14.00 – Belgisk cykelfest i målområdet
- Musik, hygge, mad og drikke samt masser af gode cykelhistorier. Bliv hængende, nyd stemningen og hep på dine cykelvenner!
- Kl. 18.00 – De sidste ryttere forventes i mål
- Vi bliver selvfølgelig og tager godt imod alle, der er ude på dagens udfordringer.
Vi glæder os til at se dig!
Uanset om du kommer for at udfordre dig selv, nyde naturen eller dele en fantastisk dag med dine cykelvenner, glæder vi os til at byde dig velkommen.
Belgian Cycling Club – Tour de Midtjylland 2027. Danmarks smukkeste cykeludfordring med ægte belgisk cykelstemning!
Startgrupper og depoter:
Gran Fondo Midtjylland – Udfordring 250 km:
Danmarks hårdeste og smukkeste udfordring
Start kl. 06.30
Der er 3 depoter på ruten:
- Gjern Bakker – 68 km
- Skanderborg – 150 km
- Gl. Rye – 210 km
Medio Fondo Midtjylland 142 km:
Start kl. 10.00
Der er to depoter på ruten:
- Skanderborg – 43 km
- Gl. Rye – 99 km
Gravel Tour de Midtjylland 90 km:
Start kl. 10.30
Der vil være master start til I ankommer til Vester skoven, efter 4 km
Der er et depoter på ruten:
- Hampen Sø – 53 km
Medio, 100 km:
Start kl. 11.00
Der er ét depot på ruten:
- Gl. Rye – 55 km
Medio, 65 km:
Start kl. 11.10
Der er ét depot på ruten:
- Gl. Rye – 20 km
Omklædning og bad:
Der er ikke mulighed for omklædning og bad ved start- og målområdet. Dette skal foregå på ægte cykelmanér, aka. Belgian style, hvilket vil sige i det fri. Omklædning kan dog også foregå ved Østerbad, som ligger ca. 1 km fra målområdet. Her kan du tage en forfriskende dukkert i Almindsø – en af Danmarks reneste søer – og her er også adgang til omklædningsrum og bruser.
Pris for deltagelse:
Medio: 100 km
- Ved tilmelding inden 31. Dec: kr. 325,-
- Tilmelding fra 1. jan til 1. juni: 375,-
- Fra 1. juni: 425,-
Medio Fondo Midtjylland: 140 km
- Ved tilmelding inden 31. Dec: kr. 345,-
- Tilmelding fra 1. jan til 1. juni: 395,-
- Fra 1. juni: 445,-
Gran Fondo Midtjylland: 250 km
- Ved tilmelding inden 31. Dec: kr. 395,-
- Tilmelding fra 1. jan til 1. juni: 445,-
- Fra 1. juni: 495,-
Highland Gravel: 100 km
- Ved tilmelding inden 31. Dec: kr. 345,-
- Tilmelding fra 1. jan til 1. juni: 395,-
- Fra 1. juni: 445,-



















r din klub eller virksomhed at deltage i Tour de Midtjylland, kan vi lave en specialpris for jer (minimum 10 deltagere).