GRANDFONDO STELVIO SANTINI, ITALIEN
Den legendariske Giro d’Italia-stigning Passo dello Stelvio fik sin plads i ‘tifosis’ (cykelentusiasters) hjerter helt tilbage i 1953, da Fausto Coppi angreb Hugo Koblet på kongeetapen af Giro d’Italia. Coppi vandt etapen og grundlagde dermed sin femte og sidste Giro-klassementstitel.
Da Lance Armstrong nåede toppen af Stelvio i Giro d’Italia i 1990 udtalte han, at det var det hårdeste bjerg, han nogensinde havde kørt.
Nu kan du udfordre dig selv sammen med Belgian Cycling Club på det mytiske Stelvio-pas som en del af cykelløbet Grand Fondo Stelvio Santini, der også tager dig omkring andre kendte stigninger som fx Mortirolo og Gavia.
Du kan vælge mellem 3 ruter/distancer:
- Kort: 60 km – 1.950 højdemeter
- Mellem: 138 km – 3.110 højdemeter
- Lang: 151 km – 4.340 højdemeter
Ved tilmelding bedes du anføre, hvilken rute, du ønsker at køre. Har man valgt at køre mellem eller lang, kan man selv vælge under selve løbet, hvilken distance man kører. Alle ruter afsluttes på Passo dello Stelvio.
PRAKTISKE INFORMATIONER
Det er påkrævet at køre i den udleverede Santini-cykeltrøje for at organisation, depoter og kontrollører kan genkende deltagerne – ligesom det også er påkrævet at køre med lys, da der er mange tunneller på ruten.
Af sikkerhedsmæssige årsager neutraliseres tidstagningen på nedkørslerne, så det kun er opkørslerne, man skal koncentrere sig om.
Der vil være op til fem depoter på ruten samt fem stop med mekaniker-assistance.
Ved valg af trøjestørrelse skal du være opmærksom på, at italienske størrelser er meget mindre end danske, og det anbefales derfor at vælge en eller to størrelser større, end man plejer (størrelsesskema med mål på str. small til 4XL fremsendes efter tilmelding).
Deltagere der er tilmeldt gennem Belgian Cycling Club vil i løbet af foråret modtage et link til registrering af lægeerklæring og godkendelse af løbsbetingelserne. Dette skal man selv uploade og udfylde inden d. 15. maj. 2023 for at deltagelse kan godkendes.
Tilmeldingen er personlig og kan ikke overdrages. Deltagere skal være min. 18 år. Det er ikke tilladt at deltage på el-cykel.
SPORTCLUB HOTEL, BORMIO
Vi bor i startbyen Bormio i godt 1.200 meters højde. Hotellet er helt nyrenoveret og er beliggende ca. 1,5 km fra startområdet og fra Bormios charmerende gamle bydel. På hotellet er der reception, bar, lounge samt aflåst lokale til cykler. Desuden er der faciliteter til reparation, vask og klargøring af cykler.
Alle værelser er til 2-3 personer og med bad/toilet, TV, sikkerhedsboks samt gratis WiFi. Nogle værelser har balkon. Der er mulighed for enkeltværelse mod tillæg. Opholdet inkluderer en lækker morgenmadsbuffet. Der er mulighed for tidlig morgenmad på løbsdagen.
DU FÅR
- 3 nætter i delt værelse på hotel i Bormio.
- 3 x morgenmadsbuffet (tidlig morgenmad på løbsdagen)
- GF Stelvio Santini cykeltrøje (unik cykeltrøje for løbet 2023)
- 5 depoter på ruten med mekanikerassistance.
- Pasta Party efter gennemført løb.
- Aflåst cykelopbevaring på hotellet.
- Mulighed for cykelvask og reparation.
- Mulighed for vask af cykeltøj.
- Bidrag til rejsegarantifonden og udvidet ansvarsforsikring.
- Startnummer til ”SANTINI GRANDFONDO STELVIO”
PRIS
kr. 4.950
TILKØB
- Tillæg enkeltværelse: kr. 1.000,-
- Tillæg ved bestilling efter 31.01: kr. 250,-
- Ekstra nat i delt værelse inkl. morgenmad: kr. 650,-
- Ekstra nat i enkeltværelse inkl. morgenmad: kr. 950,-
- CYKELTRANSPORT: kr. 1000,-
TRANSPORT
Du sørger selv for transport til og fra Italien.
Denne rejse inkluderer altså ikke:
- Transport til/fra Bormio
- Cykeltransport
- Forplejning (udover ovennævnte)
- Drikkevarer
- Rejseforsikring
DEN KORTE DISTANCE
60 km – 1.950 højdemeter
Rute: Bormio – Sondalo – Bormio – Stelvio
MELLEMDISTANCEN
138 km – 3.110 højdemeter
Rute: Bormio – Sondalo – Biancone – Teglio – Bormio – Stelvio
DEN LANGE DISTANCE
157 km – 4.300 højdemeter
Rute: Bormio – Teglio – Sernio – Guspessa – Mortirolo – Bormio – Stelvio
Belgian Cycling Club er cykling for alle
Vi tilbyder cykelrejser til flere forskellige spændende destinationer. Hver destination har sine hyggelige kendetegn og gode udfordringer til benene.
Drømmer du om at komme på cykelrejse til andre destinationer og/eller cykelløb end dem, du finder her på siden, så arrangerer vi også skræddersyede grupperejser for både virksomhed og klubber. Tag endelig kontakt til os for at høre mere.