En oplevelse i særklasse:
Skal du heller ikke gå glip af denne enestående mulighed og opleve Touren på nærmeste hold, så arrangerer Belgian Cycling Club, med Allan Johansen som guide, en tur, hvor vi cykler til København for at se 1. etape, og herfra cykler vi til Roskilde for at se starten på den 2. etape, der kører fra Roskilde til Nyborg.
Afvikling:
Vores tur starter onsdag den 29. juni, hvor vi mødes i Aarhus. Vi cykler til Molslinjen, som bringer os og vores cykler til Sjællands Odde. Fra Odden cykler vi de 130 kilometer ind til København, hvor vi også på vejen kommer til at ramme ruten, Tour-rytterne skal køre om lørdagen. Vi ankommer til København, hvor vi har booket et hotel, der blot ligger 200 meter fra starten af enkeltstarten og 150 meter fra mål. Vi får altså førsteparket med et hotel helt i hjertet af København. Når vi ankommer til København onsdag, skal vi se præsentationen af de professionelle ryttere, hvilket enten kommer til at foregå i Tivoli eller på storskærm på Rådhuspladsen. Udover det har vi resten af dagen til at mærke spændingen og den fantastiske Tour-stemning, som kommer til Danmark.
Oplev Tour-stemningen torsdag
Torsdag finder vi igen cyklerne frem og tager en tur ud til et af holdene for at se, hvordan de forbereder sig dagen før enkelstarten. Derefter cykler vi igen tilbage til ruten og ser Tour-deltagerne teste ruten.
Tour-start i København
Fredag er den helt store dag. Det er her, Touren starter, og vi vil selvfølgelig være på lægterne. Der vil være en halv eller en hel million andre mennesker til stede, så vi går rundt og finder nogle gode steder, hvor vi kan se rytterne live og på storskærm, imens vi oplever den fantastiske og unikke stemning, der er under Touren – og nu endda i vores helt egen hovedstad.
Lørdag vil vi igen hoppe på cyklerne og køre mod Roskilde. Her vil vi køre rundt for at se ruten, og herefter placere os et sted, hvor vi kan se de professionelle ryttere komme forbi på den første landevejsetape af årets Tour. Derefter cykler vi videre til Sjællands Odde og tager Molslinjen tilbage til Aarhus – en kæmpe oplevelse rigere.
Program:
Onsdag den 29. juni.
- Kl. 07.00 Mødes i Aarhus
- Kl. 08.00 Afgang med Molslinjen fra Aarhus
- Kl. 09.30 Afgang på cykler fra SJ. Odde mod København (130km)
- Kl. ca. 15.00 Ankomst Hotel i København
- Kl. ca. 16.30 Afgang til holdpræsentation
Torsdag den 30. juni.
- Kl. 08.00 – 09.00 Morgenmad
- Kl. 10.30 Afgang på cykler forbi et af World Tour hotellerne og se dem forberede sig til enkelstarten dagen efter
- Kl. 14.00 Retur cykeltur
Fredag den 1. juli.
- Morgenmad
- Kl. 16.00 – Enkeltstarten
Lørdag den 2. juli
- Kl. 06.30 Morgenmad
- Kl. 08.00 Afgang på cykler mod Holbæk/Asnæs
- Kl. ca. 14.00 – Se Tour-feltet
- Kl. ca. 15.00 – Videre på cykler mod Sj. Odde og Molslinjen til Aarhus
Pris for deltagelse:
Det får du:
- Tre overnatninger på Hotel Absalon
- Social ride fra Sj. Odde – København med servicebil og forplejning
- Oplevelsen: Tour-start i København
- Social ride fra København – Sj. Odde med servicebil og forplejning
- Cykeltøj
- Fortræning fra Belgian Cycling Club i Silkeborg
Prisen: Fra 8.900,-
Vi har samlet 200 værelser i København under Touren, på Hotel Absalon, Hotel Imperial og Hotel Mayfair