Kom med ud og kør den hårde del af 2. etape af Touren 2022

Belgian Cycling Club & Go Cykling arrangerer i samarbejde med Hotel Strandparken en spændende og hyggelig cykelweekend fra fredag den 24. juni til søndag den 26. juni.

Vi skal ud og prøve kræfter med ruten, der bliver en del af 2. etape i årets Tour de France, og de gode kilometer og hyggeligt samvær kommer til at være i højsædet.

Vi mødes fredag eftermiddag i Holbæk, hvor vi tjekker ind på Hotel Strandparken, og weekenden giver både tid til at cykle en masse gode kilometer, tid til hygge og cykelsnak og ikke mindst muligheden for at opleve en Tour-rute på egen krop.

Du får:

  • 2 overnatninger på Hotel Strandparken
  • 2x morgenmad på hotellet
  • 1x frokost på hotellet
  • 2x middag på hotellet
  • Guidede cykelture på Tour-ruten af tre tidliger Daske Mester, Torben Hjort – 1976, Allan Johansen – 2006 & Alex Rasmussen – 2007
  • Forplejning under cykelturene (bl.a. sandwich og frugt)
  • Hygge, cykelsnak & røverhistorier af de to tidliger prof. rytter og Grand Tour deltager Alex Rasmussen & Allan Johansen

Tour-hygge

Touren starter i år i Danmark, og inden rytterne skal ud og køre det danske terræn tyndt, skal vi selvfølgelig afprøve det. Derfor kører vi den hårde del af Tourens 2. etape, og vi kommer rundt på “bjergene” i det sjællandske landskab.

Der vil også være præsentationer af de sidste nye og kommende cykelmodeller fra Wilier og Ridley, samt hyggestemning, cykelsnak og forventninger i luften til Touren, der starter ugen efter.

Program:

Fredag den 24. juni.

  • Kl. 14.00-16.00: Ankomst og tjek ind på Hotel Strandparken
  • Kl. 16.30: Velkomst og præsentation samt cykelsnak
  • Kl. 19.00: 2-retters middag på hotellet

Lørdag den 25. juni.

  • Kl. 8.00: Morgenborg
  • Kl. 9.30: Afgang på dagens cykeltur: Holbæk – Hørve – Kalundborg – Holbæk (ca. 120 km). Der vil være sandwich og frugt efter “bjergene” i og omkring Hørve og Asnæs
  • Kl. 16.00: Kaffe, kage og cykelsnak med præsentation af de nye og kommende cykelmodeller fra Wilier og Ridley
  • Kl. 19.00: 3-retters middag på hotellet

Søndag den 26. juni

  • Kl. 8.00: Morgenbord
  • Kl. 9.30: Afgang på dagens cykeltur: Holbæk – Tølløse – Mørkemosebjerg – Holbæk (ca. 60 km).
  • 13.00: Frokost på hotellet
  • 15.00: Tak for denne gang

Pris for deltagelse:

Delt dobbeltværelse: 2.975,-

Enkelværelse: 3.475,-

Ønsker du selv at stå for overnatning og kun være med på cykelturene, er du meget velkommen til det.

2 dages guidede ture omkring Tour-ruten: Pris kommer snarest.

  • Guidede cykelture lørdag og søndag inkl. forplejning om lørdagen
  • Kaffe og kage samt præsentation af cykelmodeller fra Wilier og Ridley om lørdagen

Vi glæder os til at prøve kræfter med dele af Tour-ruten i det sjællandske landskab og et godt og hyggeligt ophold i Holbæk, hvor vi får rig mulighed for at snakke om Touren, cykler og ikke mindst få lidt Tour-kilometer i benene, inden de professionelle ryttere kommer på gaderne.