Silkeborg Søhøjland rummer et helt unikt landskab til Gravel cykling.

SNOWFUN & Belgian Cycling Club inviter derfor på Gravel eventyr i det Midtjyske Highland

Hos SNOWFUN & Belgian Cycling Club har vi virkelig forelsket os i Gravel cykling. Friheden ved cyklen og mulighederne for at udforske naturen er helt unik for os.

Vi har en stor passion for at udforske nye ture og komme ud i ukendt terræn, derfor arrangerer vi en unik Gravel over 2 eller 4 dage.

Vi bor på Hotel Vejlesøhus, der ligger i den smukke natur ved Gudeåen – et perfekt udgangspunkt til nogle fantastiske gravel ture.

Du får.

  • Guidet graveltur i Danmarks smukkeste natur.
  • Ophold på Hotel Vejlesøhus
    • Morgenmad
    • 2-retters menu til aften
  • Sandwich, drikkevarer og snacks på cykelturene.
  • Foredrag og hyggeaften med vinsmagning hos Belgian Cycling Club Showroom

Friheden er i fokus

Vi har de sidste par år kørt det midtjyske tyndt i bestræbelserne på at kortlægge nye, spændende og udfordrende Gravel ruter.

Nu kan du komme med ud og opleve de fantastiske omgivelser i det midtjyske. Fra fredag den 10. juni til tirsdag den 14. juni afholder Belgian Cycling Club Highland Gravel Weekend ved Silkeborg og Mols.

Program:

Fredag den 10. juni.

  • For dem, som kommer tidligt, kører vi en tur på 1½ time

Lørdag den 11. juni.

  • Bøllingsø – Kompedal Plantage.
  • To distancer – 60 km & ca. 100 km

Søndag den 12. juni

  • Mols – Mols Organic (se mere her)
  • To distancer – ca. 60 km & ca. 100 km

Mandag den 13. juni

  • Julsø – Sukkertoppen
  • To distancer – ca. 60 km & ca. 100 km

Tirsdag den 14. juni

  • Vrads Sande Salten Langsø
  • To distancer – 60 km & ca. 100 km

Pris for deltagelse på Hotel Vejlesøhus:

Fredag til søndag:

Enkeltværelse: 3.495,-

Dobbeltværelse: 2.995,- pr. person

Fredag til tirsdag:

Enkeltværelse: 5.900,-

Dobbeltværelse: 4.900,- pr. person

Ønsker du selv at stå for overnatning og kun være med på Gravel turene, er du meget velkommen til det.

Du kan vælge mellem.

2½ dag guidede ture (fredag – søndag) Pris: 990,-

  • Guidede Gravel ture fredag og lørdag inkl. Sandwich og drikkevare på turene.
  • Hyggeaften med vinsmagning, middag og røverhistorier hos Belgian Cycling club HQ
  • Søndag – deltagelse i Mols Organis social ride.

4½ dags guide tur (fredag til tirsdag) Pris: 1.400,-

  • Guidede Gravel ture fredag og lørdag inkl. sandwich og drikkevarer på turene.
  • Hyggeaften med vinsmagning, middag og røverhistorier hos Belgian Cycling club HQ
  • Søndag – deltagelse i Mols Organis social ride.

DU FÅR:

  • Unikke gravel ruter igennem Danmarks smukkeste natur ved Silkeborg
  • GPS fil med ruter
  • Overnatning på Hotel Vejlsøhus
  • Morgenmad
  • Frokost i skoven
    • Sandwich
    • Pure Power energi bar, gel og energidrik
    • Frugt
    • Sodavand & vand
  • Aftensmad (2-retters menu)
  • Hyggeaften, vinsmagning og middag med røverhistorier hos Belgian Cycling Club (lørdag aften)

START & MÅL VED FRILUFTSCENEN I SILKEBORG

Adresse

Vejlsøvej 7
8600 Silkeborg

Parkering

Ved Hotel Vejlsøhus – Vejlsøvej 51 – 8600 Silkeborg

Det sociale er vigtigt

I den klassiske cykelcross disciplin handler det meget om teknik og en høj grad af konkurrence.
Cykelcross praktiseres på små løjper af fire-fem kilometers længde, hvor man så kører den samme runde mange gange.
– En cykel til cross er kortere og virker mere aggressiv, fordi den er beregnet til, at du kan løbe med den. En gravelcykel er mere komfortabel (læs her, hvad forskellen er på det to cykler)

Gravel

Det handler ikke om konkurrence, men om at du enten selv eller i en gruppe ruller ud og oplever noget. I gravel er det sociale element vigtigt. Det er også det, der gør gravel velegnet som vintertræning. Du kan godt cykle og holde pause i skoven, fordi der ofte er læ, og temperaturerne er højere. Det sjove er, at du kan være hele alene og føle dig meget langt væk, og så alligevel ikke være længere væk fra en by end 10 kilometer. Det er der talrige muligheder for i Midtjylland, og det findes ikke ret mange steder i Europa.

Man får et pusterum ude på ruterne, lukker damp ud og har nogle timer, hvor man ikke skænker hverdagen en tanke. Til gengæld tænker man masser af gode tanker.  I andre sportsgrene skal man koncentrere dig om at sparke til en bold eller måske følge et program. Her har du bare været i en form for meditation og trance.

Det er tit, jeg møder dyr. En dag ude ved Bølling Sø var der 100 får langs vandet. Når jeg er alene, støder jeg tit ind i råvildt, heste på markerne eller køer. Det synes jeg, er noget af det fedeste, siger Alex Rasmussen.

Også for kvinder

Gravel cykling henvender sig bredt. Det er for alle, og man kan køre mere eller mindre krævende stier. Det kræver lidt teknik, men det er helt sikkert også en kvindesport. Vi har i øvrigt også set mange par, der tager på tur sammen.

Gravel cykling startede i USA

Omkring år 2000 fik langdistancecykelrytterne lyst til at udforske de kuperede, grusbelagte sideveje. Det satte skub i udviklingen af cykler, der kunne håndtere grusvejene.

Prisen på cyklen er ikke det vigtigste

Gravel cykling er hårdt ved udstyret, men du behøver ikke købe den dyreste cykel. Du bliver fint kørende med en cykel fra ca. 12.000 kr.
Du finder sagtens landevejsracere og eksklusive mountainbikes til spidsen af en jetjager. Feinschmeckerne bruger gerne 70.000 kroner eller mere på en italiensk fuldblodsracer med topudstyr hele vejen rundt.
Men vi snakker om helt andre beløb, hvis du bare har lyst til at komme i skoven og udforske den nye gravel-dille.

Gravelcyklen

En gravelcykel er i princippet en racercykel med bredere for- og baggaffel, så der er plads til bredere dæk. Jo større dæk, jo mere komfort. Også styret er typisk bredere, så du
bedre kan håndtere cyklen på forskellige underlag. I bund og grund betyder det ikke så meget, hvilke dæk og geargrupper, du kører med. Det er hjulene, der skal bære dig hen over de
svære stykker.

Gravel cykling er hård ved udstyret, så gode hjul i aluminium er bedre end carbonhjul, for de får altså nogle tæsk,  og du får ikke effekten af den højere fart, du kan få ud af carbonhjul.

Mange snakker om dæktryk, og man hører profferne køre med 1 til 2 bar i deres dæk, men de træder også 400 Watt og vejer måske kun 70 kg. Dæktryk kommer meget an på størrelse på dækket og din vægt samt det underlag, du kører på.

Hvis du vil læse mere om forskellen på en Gravel- eller Crosscykel, så klik her.