Søhøjlandet og Silkeborgskovene er et helt unikt landskab – ikke mindst til gravelcykling.

Belgian Cycling Club & Pedal People inviter på Gravel eventyr i det Midtjyske Highland

Silkeborgskovene er Danmarks største skovområde og de mange søer og Gudenåen gør landskabet helt unikt.

Der er tydelige spor af istidslandskabet med bakker og dale og løvskoven er dominerende. Bevæger vi os bare en smule mod vest og mod de jyske højderyg, ændrer landskabet sig mærkbart: det bliver mere fladt, hede landskabet tager over og skovene er primært nåleskove.

Hos Belgian Cycling Club har vi virkelig forelsket os i Gravel cykling. Friheden ved cyklen og mulighederne for at udforske naturen er helt unik for os.

Glæd dig til

  • 5 dage med guidede ture (flere distancer hver dag)
  • Udfordringer og naturoplevelser
  • Muligheden for en ”100 miles gravel challenge”
  • Hygge sammen med andre ”graveleurs”
  • Ophold på Hotel Vejlsøhus
  • ”Silkeborg by night” – hygge, vin og øl

Vi bor på Hotel Vejlesøhus, der ligger i den smukke natur ved Gudeåen – et perfekt udgangspunkt til nogle fantastiske gravel ture.

Det er altså en unik natur, du kan glæde dig til at cykle i.

Fra Silkeborg udgår desuden hele fire nedlagte jernbanestrækninger, som nu er lavet til natur- og cykelstier. Dem skal vi selvfølgelig også ud og opleve – ligesom vi skal cykle på Trækstien langs Gudenåen.

Vi arbejder på en ”mini-gravel-messe” fra fredag d. 4. august til søndag d. 6. august. Her kan du med udstyr, cykler og mulighed for testture. Mere info senere.

Det sociale er vigtigt, når vi cykler gravel. Vi kører ikke om kap eller på tid – vi nyder turen og naturen – og har det sjovt og hyggeligt undervejs. Alle får ruterne som gpx-filer, så har du en dag lyst til at give den mere gas, så gør du selvfølgelig bare det – og så ses vi på hotellet.

Deltager du på gravel eller MTB? Det er helt op til dig selv – just ride your bike! :-)

Turen arrangeres i samarbejde mellem Belgian Cycling Club og Pedal People.

Områder vi skal på graveltur i er.

  • Bøllingsø – Kompedal Plantage.
  • Mols – Rundt på Mols
  • Julsø – Sukkertoppen
  • Vrads Sande – Salten Langsø

Pris for deltagelse på Hotel Vejlesøhus:

Kommer snart.

Ønsker du selv at stå for overnatning og kun være med på Gravel turene /eventene, er du meget velkommen til det.

Vi kommer snart med program og indhold på Gravel festivalen

Det sociale er vigtigt

I den klassiske cykelcross disciplin handler det meget om teknik og en høj grad af konkurrence.
Cykelcross praktiseres på små løjper af fire-fem kilometers længde, hvor man så kører den samme runde mange gange.
– En cykel til cross er kortere og virker mere aggressiv, fordi den er beregnet til, at du kan løbe med den. En gravelcykel er mere komfortabel (læs her, hvad forskellen er på det to cykler)

Gravel

Det handler ikke om konkurrence, men om at du enten selv eller i en gruppe ruller ud og oplever noget. I gravel er det sociale element vigtigt. Det er også det, der gør gravel velegnet som vintertræning. Du kan godt cykle og holde pause i skoven, fordi der ofte er læ, og temperaturerne er højere. Det sjove er, at du kan være hele alene og føle dig meget langt væk, og så alligevel ikke være længere væk fra en by end 10 kilometer. Det er der talrige muligheder for i Midtjylland, og det findes ikke ret mange steder i Europa.

Man får et pusterum ude på ruterne, lukker damp ud og har nogle timer, hvor man ikke skænker hverdagen en tanke. Til gengæld tænker man masser af gode tanker.  I andre sportsgrene skal man koncentrere dig om at sparke til en bold eller måske følge et program. Her har du bare været i en form for meditation og trance.

Det er tit, jeg møder dyr. En dag ude ved Bølling Sø var der 100 får langs vandet. Når jeg er alene, støder jeg tit ind i råvildt, heste på markerne eller køer. Det synes jeg, er noget af det fedeste, siger Alex Rasmussen.

Også for kvinder

Gravel cykling henvender sig bredt. Det er for alle, og man kan køre mere eller mindre krævende stier. Det kræver lidt teknik, men det er helt sikkert også en kvindesport. Vi har i øvrigt også set mange par, der tager på tur sammen.

Gravel cykling startede i USA

Omkring år 2000 fik langdistancecykelrytterne lyst til at udforske de kuperede, grusbelagte sideveje. Det satte skub i udviklingen af cykler, der kunne håndtere grusvejene.

Prisen på cyklen er ikke det vigtigste

Gravel cykling er hårdt ved udstyret, men du behøver ikke købe den dyreste cykel. Du bliver fint kørende med en cykel fra ca. 12.000 kr.
Du finder sagtens landevejsracere og eksklusive mountainbikes til spidsen af en jetjager. Feinschmeckerne bruger gerne 70.000 kroner eller mere på en italiensk fuldblodsracer med topudstyr hele vejen rundt.
Men vi snakker om helt andre beløb, hvis du bare har lyst til at komme i skoven og udforske den nye gravel-dille.

Gravelcyklen

En gravelcykel er i princippet en racercykel med bredere for- og baggaffel, så der er plads til bredere dæk. Jo større dæk, jo mere komfort. Også styret er typisk bredere, så du
bedre kan håndtere cyklen på forskellige underlag. I bund og grund betyder det ikke så meget, hvilke dæk og geargrupper, du kører med. Det er hjulene, der skal bære dig hen over de
svære stykker.

Gravel cykling er hård ved udstyret, så gode hjul i aluminium er bedre end carbonhjul, for de får altså nogle tæsk,  og du får ikke effekten af den højere fart, du kan få ud af carbonhjul.

Mange snakker om dæktryk, og man hører profferne køre med 1 til 2 bar i deres dæk, men de træder også 400 Watt og vejer måske kun 70 kg. Dæktryk kommer meget an på størrelse på dækket og din vægt samt det underlag, du kører på.

Hvis du vil læse mere om forskellen på en Gravel- eller Crosscykel, så klik her.