TAG MED BELGIAN CYCLING CLUB PÅ GRAVELTUR I DANMARK

Belgian Cycling Club er eksperter når det kommer til at designe Gravel ruter.
Allan Johansen har udforsket det meste af Jylland på grus og kan hjælpe dig eller dit firma med den perfekte guidede Gravel tur.

VI HAR PASSION FOR GRAVEL

Vi elsker at komme ud og udforske terrænet hos Belgian Cycling Club. At cykle en gravel-tur med os er en hyggelig oplevelse med fokus på det sociale element. Vi forsøger altid at finde nye stier og nye oplevelser. En gravel-tur med os bliver aldrig kedelig

FRIHEDEN I FOKUS

Vi har de sidste par år kørt det midtjyske tyndt i bestræbelserne på at kortlægge nye, spændende og udfordrende Gravel ruter.

Vi kan kan tilbyde store gravel oplevesler på Djursland, Rebild bakker, Nørre Snede, Harrild Hede og selvfølgelig i og omkring Silkeborg

HVORFOR GRAVEL?

Vi mener det bedste ved gravel, er at komme helt ned i gear og langt ud i naturen. Det eneste du skal gøre er at sætte dig på cyklen, her kan du koble hjernen fra efter en stresset hverdag og bare nyde skoven og naturen mens vi guider dig igennem noget af Danmarks smukkeste terræn. Vi sender altid ruten på GPX, hvis du gerne selv vil følge med i ruten, men der er noget helt unikt ved at bare køre ud i naturen uden helt at vide hvor man er henne.

DET SOCIALE

Det handler ikke om konkurrence, men om at du enten selv eller i en gruppe ruller ud og oplever noget. I gravel er det sociale element vigtigt. Det er også det, der gør gravel velegnet som vintertræning. Du kan godt cykle og holde pause i skoven, fordi der ofte er læ, og temperaturerne er højere. Det sjove er, at du kan føle dig meget langt væk, og så alligevel ikke være længere væk fra en by end 10 kilometer. Det er der talrige muligheder for i Danmark, og det findes ikke ret mange andre steder i Europa.

ET PUSTERUM FRA EN TRAVL HVERDAG

Man får et pusterum ude på ruterne, lukker energi ud og har nogle timer, hvor man ikke skænker hverdagen en tanke.  I andre sportsgrene skal man koncentrere dig om at sparke til en bold eller måske følge et program. Her har du bare være i en form for meditation og trance.

“Det er tit, jeg møder dyr. En dag ude ved Bølling Sø var der 100 får langs vandet. Når jeg er alene, støder jeg tit ind i råvildt, heste på markerne eller køer. Det synes jeg, er noget af det fedeste” siger Alex Rasmussen.

ET UDPLUK AF VORES MANGE GRAVELTURE VI ARRANGERE HVERT ÅR

MOLS ORGANIC GRAVEL SOCIAL RIDE

Danmarks smukkeste gravel event. Vi oplever noget af det smukkeste og mest naturrige område på Djursland.

Der er stor variation i området, alt fra de åbne gode grusveje til de små stiger igennem sommerhusområder. Vi kommer blandt andet igennem Ree Park med giraffer i baggrunden og forbi sø og skovområdet tæt på Tirstrup Lufthavn.

Den 61 km lange tur starter på landevej fra Mols Organic HQ I Vrinners og ud mod Rolsø Kapel.

HIGHLAND GRAVEL WEEKEND I SILKEBORG

En oplevelse i Belgian Cycling Clubs baghave. Silkerborg Søhøjland rummer et helt unikt landskab til gravel cykling. Belgian Cycling Club arrangere i samarbejde med Snowfun et Gravel midt i det smukke Søhøjland.

Både Belgian Cycling Club og Snowfun har en kærlighed for Gravel cykling. Friheden på cyklen og de mange muligheder for at udforske naturen har sat sig i vores hjerter.

Vi bor på Hotel Vejlsøhus, der ligger i den smukke tur ved Gudenåen. Et perfekt udgangspunkt for 4 dage med nogle fantastiske Gravel ture.

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV OG FÅ BESKED NÅR VI PLANLÆGGER VORES NÆSTE GRAVEL

GRAVELCYKLEN

HVAD ER EN GRAVELCYKEL?

En gravelcykel er i princippet en racercykel med bredere for- og baggaffel, så der er plads til bredere dæk. Jo større dæk, jo mere komfort. Også styret er typisk bredere, så du bedre kan håndtere cyklen på forskellige underlag. I bund og grund betyder det ikke så meget, hvilke dæk og geargrupper, du kører med. Det er hjulene, der skal bære dig hen over de svære stykker.

Gravel cykling er hård ved udstyret, så gode hjul i aluminium er bedre end carbonhjul, for de får altså nogle tæsk, og du får ikke effekten af den højere fart, du kan få ud af carbonhjul.

Mange snakker om dæktryk, og man hører profferne køre med 1 til 2 bar i deres dæk, men de træder også 400 Watt og vejer måske kun 70 kg. Dæktryk kommer meget an på størrelse på dækket og din vægt samt det underlag, du kører på.

CROSS- ELLER GRAVELCYKEL?

I den klassiske cykelcross disciplin handler det meget om teknik og i en høj grad om konkurrence.
Cykelcross praktiseres på små løjper af fire-fem kilometers længde, hvor man så kører den samme runde mange gange.
En cykel til cross er kortere og virker mere aggressiv, fordi den er beregnet til, at du kan løbe med den.

Hvis du vil læse mere om forskellen på en Gravel- eller Crosscykel, så klik her.

DET BEHØVER IKKE AT VÆRE DYRT

Gravel cykling er hårdt ved udstyret, men du behøver ikke købe den dyreste cykel. Du bliver fint kørende med en cykel fra ca. 12.000 kr.
Du finder sagtens landevejsracere og eksklusive mountainbikes til spidsen af en jetjager. Feinschmeckerne bruger gerne 70.000 kroner eller mere på en italiensk fuldblodsracer med topudstyr hele vejen rundt.
Men vi snakker om helt andre beløb, hvis du bare har lyst til at komme i skoven og udforske den nye gravel-dille.

No products found which match your selection.