Snow Fun & Belgian Cycling Club præsenterer “Social Gravel cykelferie” på Bornholm – i samarbejde med Hotel Allinge

Klippeøen Bornholm er Danmarks dejligste ferie- & cykel ø – velsignet med flere solskinstimer end resten af landet.
Bornholm rummer et unikt landskab og en masse seværdigheder – Et perfekt sted til Gravel eventyr!

På de guidede gravelture vil vi se mange flotte seværdigheder, eksempelvis Hammershus, Ekkodalen, Dueodde, Almindingen, Våde Ovn, Helligpeder og Østerlars Rundkirke – den største og flotteste rundkirke på øen.

Udover de fantastiske cykelture, vil der være foredrag/cykelsnak om bike-fit, cykelfif og mange røverhistorier.

PÅ CYKELFERIEN TIL BORNHOLM FÅR DU:

  • 4 overnatninger på det hyggelige Hotel Allinge, i delt dobbeltværelse.
    • Stor morgenbuffet alle dage.
    • Treretters middag inkl. øl, vin eller vand til maden.
    • Kaffe, the og juice hele dagen.
  • Guidede Gravel ture rundt på naturskønne Bornholm.
  • Socialt og hyggeligt samvær.
  • Goodiebag fra Snow Fun.

Tillæg for enkelværelse: 200,- pr. dag

En cykelferie hvor socialt samvær og den unikke naturoplevelse er i højsædet.

På de guidede gravelture er der plads til alle. Vi tilpasser turene ud fra deltagernes ønsker og niveau. Der vil altså også være mulighed for korte ture, hvor du har tid til at nyde naturen, og få en hyggesnak rundt på den smukke ø.

Gennem den erfaring vi har som guides og rejseledere på cykelrejser gennem Europa, vil vi tilpasse turene, så du får en fantastik cykeloplevelse og gode minder med hjem fra Bornholm.

Oplev Bornholm på gravelcykel.

Lige så unik, spændende, anderledes og udfordrende Solskinsøen Bornholm er til landevejscykling byder ”den lille ø i den store sø” samtidig på et varieret udbud af gravelture og -ruter. Diagonalt fra Hammershus i nord til syd i Paradis Bakkerne snor stierne sig på kryds og tværs ned gennem bl.a. Almindingen med den kendte Rytterknægten (162 moh).

En udfordrende stigning vi bl.a. på en og samme tur køre fra de 3 sider. Vi følger skiltene til den nyligt indviede vanderute Højlyngstien, hvoraf det meste kan cykles. Enkelte steder er der dog cykling forbudt skilte, og de SKAL respekteres. Dele af passagerne gennem Rø Plantage ved Bastemose samt Ølene Å er knap så egnede, men kan let passeres på de større omkringliggende stier.

Vi vil på turen opleve mange historiske perler: Stavehøl Vandfald, Døndalen Natursti, stierne sydpå ved Dueodde, de godt markerede vandre-, løbe- og MTB-spor, Den Grønne Ring i Rønne,  Skovly Sporet i Nordskoven, Blykobbe Plantage og sporet i Vang Stenbrud – der er en del af det kuperede klippelandskab Ringebakkerne.

Hotel Allinge:

Vi skal bo på Hotel Allinge, der er et familiedrevet hotel med fokus på nærvær og personlig betjening. I mere end 100 år har det været ét af Allinges førende hoteller og er centralt beliggende i havnebyen Allinge på Nordbornholm.

Allinge er en hyggelig lille havneby, hvor du har ikke har langt til Hammershus Slotsruin og Jons Kapel nord for Hasle – et sagnomspundet barskt klippeparti på Bornholms vestkyst.

Indhold og pris

Du får:

  • 4 overnatninger på Hotel Allinge i delt dobbeltværelse.
    • Morgenbuffet – All Inclusive.
    • Aftenbuffet inkl. øl, sodavand og husets vine kl. 18-21.
    • Guidede cykelture, foredrag, bike-fit og cykel-fif.
    • Goodiebag fra Snow Fun.

Pris:

  • 4.995,- i delt dobbeltværelse
  • Tillæg for enkelværelse, 200,- pr. dag

Check-in på værelset kan ske fra kl. 14.00 på ankomstdagen.
På afrejsedagen skal værelset være forladt kl. 10.00, men vi søger for, at du kan få opbevaret din bagage på afrejsedagen, så der er tid til en cykeltur.

Vil du høre mere om turen, er du altid velkommen til at kontakte os.

Bornholm og cykling passer bare godt sammen

De korte afstande mellem byerne, fiskelejerne, badestederne og de mange naturoplevelser øen byder på, gør cyklingen til en fornøjelse. På cyklen får man det hele med; duftene, lydene og vinden i håret. Med flere hundrede kilometer cykelveje er det ovenikøbet trygt at tage de små med.