Belgian Cycling Club – Bike Camp – Alicante
UGE 21
UGE 21
Skal cykelformen pudses af før sæsonen med de store motionsløb for alvor går igang eller hvis du “bare” gerne vil have en uge med cykling under mere behagelige himmelstrøg, og sætter du pris på hyggelig samvær med andre danske cykelmotionister, så er Belgian Cycling Clubs uge 21 cykeltræningslejr i Altea, Alicante helt sikkert noget for dig.
Alicante provinsen er Europas mest vejrsikre område med 330 solskinsdage om året, vejene er gode og fri for voldsom trafik, og du vil opleve skønne bjerge med op- og nedkørsler i varierende sværhedsgrader. Du vil også få mulighed for at køre nogle helt unikke og betagenede ture langs den sydspanske Middelhavskyst – så kort sagt, bedre cykelområde en Alicante provinsen findes altså ikke.
Træningslejren i uge 21 er målrettet dig, der er aktiv motionscyklist, som holder af at cykle sammen med andre og måske ikke har været på en cykelrejse før. Der er daglige guidede cykelture, som tilrettelægges efter de enkelte deltageres niveau og ønsker. Som udgangspunkt kører vi ud i samlet flok om morgen, der er fælles frokost og kaffepauser undervejs, og vi kommer hjem i en gruppe.
Hvis du vil noget andet end at cykle en dag, så har hotellet vi bor på, byen Altea og området dernede så meget andet interessant at byde på. Derfor kan du også sagtens invitere den øvrige familie med, selvom de ikke vil cykle. Vil familien gerne med ud på landevejen en dag og opleve bjergene sammen med det cyklende folk, så lejer de bare en el-cykel hos Topbikes Rental i Altea. Det har på vores tidligere rejser været en stor succes.
LÆS MERE OM ALICANTE OG ALTEA HER
Du kan vælge mellem 5 eller 7 dage (uge 17: kun 7 dage)
5 dage – Pris: kr. 3.995,-
7 dage – Pris: kr. 4.795,-
Medlemmer af Belgian Cycling Club får en rabat på kr. 500,-
5 dage: 21. – 26. maj
7 dage: 21. – 28. maj
Du flyver til Alicante fra enten Billund (Ryan Air og Norwegian) eller København (Ryan Air og Norwegian). Du skal selv sørge for booking og betaling af flyrejsen. Skal vi gøre det, er det mod en merpris fra kr. 2.000,-
6 dages leje hos TopBikes Rental for ca. kr. 1000,- (du skal selv sørge for cykelleje) – se https://www.topbikesrental.com/en/
Du kan tage din egen cykel med, men det skal du som udgangspunkt selv arrangere med flyselskabet.
Afhængig af antallet af deltagere på træningslejren i uge 21, kan Belgian Cycling Club klare cykeltransporten til og fra Spanien for kr. 1000,- pr. cykel.
Skriv eller ring til os, hvis du vil med på træningslejren i uge 21 eller vil have mere information, inden du bestemmer dig.
Belgian Cycling Club er startet af “Smeden” Allan Johansen og skabt med udgangspunkt i en passion for cykling generelt og belgisk cykelsport og kultur i særdeleshed.
Søndergade 19 B
8600 Silkeborg